Vil du hjælpe samfundet når vandet står højt, stormene raser eller når store katastrofer rammer? Så bliv frivillig i Midt- & Sydsjællands brand og rednings supplerende beredskab.
Hvad kan vi give dig?
Hos Midt- & Sydsjællands brand og redning lægger vi vægt på sammenhold og vi kan tilbyde dig en unik fritidsbeskæftigelse med fantastisk sammenhold og kammeratskab. Du får kurser i førstehjælp og brandslukning, samt anden relevant uddannelse.
Hvad laver en frivillig?
- Brand & redning – Du støtter og assistere det daglige beredskab ved større, langvarige eller komplicerede ulykker og opgaver.
- Klima & miljø – Du står klar når der er oversvømmelser eller når der er store forureninger af vores natur.
- Samarit & Førstehjælp – Når der er store arrangementer med mange mennesker, er du klar til at hjælpe hvis folk kommer til skade eller bliver syge.
- Indkvartering & Forplejning – Når mange mennesker skal have mad eller kortvarigt husly, står du klar med mad og et varmt tæppe.
- Kommunikation & Logistik – Du hjælper med at få det til at hænge sammen, når det hele bryder sammen.
I vores område har vi frivillige på tre stationer: Næstved, faxe og Ringsted. De fungerer som en samlet enhed, men øver og træner på hver deres station.
Undervisningen foregår:
Næstved - hver tirsdag 19:00-22:00
Faxe - hver anden onsdag 19:00-22:00
Ringsted - hver anden onsdag 19:00-22:00
For at blive frivillige er der nogle kriterier du skal opfylde:
- Du skal have normal fysik
- Du skal være psykisk robust
- Du skal have en ren straffe- og børneattest.
- Have lyst til at hjælpe, når der er brug for dig.
- Have lyst til at bruge en del af din fritid på opgaven
- Du skal være fyldt 18 år
Du er altid velkommen til at kontakte os for mere information på msbr@msbr.dk