Skabeloner om brandsikkerhed

Her på siden finder du diverse skabeloner om brandsikkerhed som du frit kan downloade og anvende. Mange af skabelonerne skal du selv tilpasse til dine lokale forhold. Nogle gange vil det være nødvendigt at tilføje eller fjerne punkter.

 

Driftsjournal for forsamlingslokaler til flere end 150 personer: I forsamlingslokaler til flere end 150 personer, er der iht. bygningsreglementet krav om , krav om, at der udfyldes driftsjournaler. Driftsjournalen bør være en del af bygningens drifts- kontrol- og vedligeholdelsesplan (DKV-plan). Hvis bygningen ikke har en DKV-plan så skal driftsjournalen følge beskrivelsen i bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 pkt. 7.3.8.10.4.  Vores skabelon for driftsjournal kan anvendes for bygninger uden en DKV-plan. Skabelonen kan findes her.

 

 

Pladsfordelingsplan: I forsamlingslokaler til flere en 150 personer, skal der ved arrangementer med bord- og eller stoleopstilling ophænges en godkendt pladsfordelingsplan. Det var tidligere os der godkendte  pladsfordelingsplaner, men dette er ændret til den kommunale byggemyndighed. Pladsfordelingsplaner kan udarbejdes af en certificeret brandrådgiver, eller fremsendes til sagsbehandling hos byggemyndighederne i god tid inden arrangementsstart.

Du kan læse mere om udarbejdelse af pladsfordelingsplaner i bygningsreglementets bilag 11 c

 

El-sikkerhedsattest

Hvis du har et forsamlingslokale til flere end 150 personer, så skal du anvende en anden el-attest. Her kan du læse mere om elsikkerhedsattest for forsamlingslokaler for flere end 150 personer.  

 

Ordensregler til forebyggelse af brand: Vi har mange erfaringer med hvordan en brand opstår. I dette dokument kan man se vores forslag til at undgå brand, samt at en brand bliver begrænset. Ordensreglerne er krav i bygningsafsnit omfattet af bygningsreglementets §147, men du kan både bruge dem derhjemme og på arbejdspladsen. Tilpas dem til din lokale drift og brandrisiko. Der kan både slettes og tilføjes relevante punkter. Se vores skabelon her.

 

Brandinstruks: Disse skabeloner kan anvendes på steder, hvor der er krav om, at der skal ophænges en brand- og evakueringsinstruks. Brandinstrukserne er et krav for bygningsafsnit omfattet af bygningsreglementets §147. det er f.eks. skoler, daginstitutioner, plejehjem, hoteller, forsamlingslokaler, biografer, teatre og større butikker. Det er vigtigt at du tilretter brandinstruksen til dine lokale forhold.

Private: Hjemme hos dig selv kan du med fordel have en plan for at håndtere en brand. Den kan også bruges i klubhuset, sommerhuset eller tilsvarende. 

Almindelig brandinstruks Du skal vælge denne hvis du ikke har brandalarmanlæg.

Brandinstruks med internt varslingsanlæg: Du skal vælge denne hvis du har et internt varslingsanlæg.

Brandinstruks med ABA-anlæg: Du skal vælge denne hvis du har et automatisk brandalarmanlæg (ABA).

Brandinstruks til hotel: Denne brandinstruks er målrettet hoteller. Denne brandinstruks viser udformningen med et internt varslingsanlæg. Instruksen er udformet på dansk. Du skal muligvis tilrette den til forskellige sprog. 

Brandinstruks til mindre arrangementer: Denne brandinstruks er målrettet mindre arrangementer som skal bruge en brandinstruks til personale og stadeholdere. 

Bemærk at alle brandinstrukser skal tilrettes lokale forhold inden de kan anvendes.

Webdesign og udvikling / SYNERGI