BLIV BRANDMAND
Vi har brandstationer i følgende byer Ringsted, Vordingborg, Faxe, Haslev, Fuglebjerg, Herlufmagle, Næstved og to brandstationer som varetages af Falck i Stege og Præstø.
Vi mangler deltidsbrandmænd på de fleste af vores brandstationer
Vi har brug for folk der kan møde hele døgnet. Vi søger løbende nye deltidsbrandmænd til at løse de spændende opgaver, der ligger inden for brand og redning.
Nogle tror måske, at man helst skal være supermand for at være brandmand. Det skal man ikke!
Vi søger almindelige mennesker, der kan se en udfordring i jobbet, og som har mulighed for, at møde i dagtimerne. Både mænd og kvinder kan blive brandmand.
Du skal kunne være på stationen inden for højest 5 minutter efter at alarmen har lydt.
Uddannelse med muligheder
Med uddannelsen som deltidsbrandmand får du en grundig og professionel uddannelse.
Uddannelsen kan foregå både i hverdagene og i weekender alt efter hvad der passer dig bedst.
Som deltidsbrandmand bliver du god til at:
- Samarbejde
- Yde førstehjælp
- Hjælpe til ved ulykker
- Håndtere stressede situationer
- Være handlekraftig og have overblik
Og så får du venner for livet!
Sådan uddannes en brandmand:
Uddannelsen er tilrettelagt, så du har mulighed for at passe dit civile arbejde, og foregår i de fleste tilfælde i weekender.
At blive uddannet som brandmand varer i alt 234 timer. Samtidig er du forpligtet til at deltage i 12 årlige øvelser á 2 timer.
Uddannelsen omfatter
Førstehjælpskursus, 12 timer
Grunduddannelse Indsats, 74 timer
Funktionsuddannelse Indsats, 148 timer
Krav til dig
- Du har kørekort – og gerne Kategori C
- Du har normal fysik og godt helbred
- Du har en ren straffeattest
- Du er god til at samarbejde
- Du kan møde på brandstationen senest 5 minutter efter alarmen har lydt
Løn
Som deltidsbrandmand får du et fast månedligt rådigheds- og vagthonorar. Det er overenskomstbestemt og ændres på lige fod med alle andre overenskomster gennem forhandlinger. Ved hvert tilkald udbetales der min. 3 timers løn og derefter pr. påbegyndt time.
Vidste du det?
Vidste du, at halvdelen af det danske brandvæsen består af deltidsansatte?
De må smide værktøjet, forlade familie-middagen eller løbe fra sit hovederhverv, når alarmen lyder.
I Danmark består redningsberedskabet af ca. 9.500 personer. Af disse er godt 4.200 ansat som deltidsbrandmænd.
Men der er brug for flere deltidsbrandmænd, som kan rykke ud til brande, hjælpe mennesker i nød og afhjælpe miljøkatastrofer.
Måske er det noget for dig?
Når alarmen lyder
Du skal regne med at kunne blive tilkaldt 100 til 200 gange om året.
Opgaverne dækker primært brande, forurening og frigørelse af fastklemte ved trafikulykker.
De fleste udrykninger varer under to timer, men det hele varierer efter årstiden og tidspunkt på døgnet.
At være deltidsbrandmand kræver stor forståelse fra hjemmefronten – og ikke mindst fra de arbejdsgivere, der tillader, at deres ansatte ’løber til brand’ når alarmen lyder.
Derfor er det vigtigt, at både din arbejdsplads og din familie støtter dit ønske om, at blive deltidsbrandmand.
Hvad fik dig til at søge ind som brandmand?
Jeg søgte en stilling som deltidsbrandmand, da jeg altid har arbejdet med mennesker og altid har haft et arbejde hvor jeg har hjulpet andre. Hos brand og redning så jeg en mulighed for at bruge alle mine evner på en gang, såvel som fysiske, håndværksmæssige og psykiske, alt på samme arbejdsplads. Sidst og ikke mindst er en rigtig mand jo en brandmand.
Hvilke overvejelser gjorde du dig?
Jeg gjorde mig dog nogle overvejelser inden jeg startede. Jeg havde nogle ting der skulle falde på plads før det var muligt for mig at søge en stilling, f.eks. skulle jeg bo under 5 minutter fra stationen, jeg skulle have mit faste arbejde med på ideen og gøre op med om jeg vil bruge alle de timer på vagter, øvelser, uddannelse osv.
Stadig var der intet som skræmte mig og følte mig sikker på jeg kunne bidrage med noget godt.
Jeg er lige blevet færdig med min grunduddannelse. Det har været super spændene, udfordrende og givende.
Jeg har allerede nu fået nye venner, kollegaer og oplevet glæden og vigtigheden (og glæden) ved at være et team.
Det har været bedre end jeg turde håbe på. Alle har været imødekommende, massere god humor og en masse
kompetente mennesker som jeg gør alt for at lære af.
– Simon Aaby, deltidsbrandmand.
For mere information kontakt
Midt- og Sydsjællands Brand & Redning: 55 78 78 00