FRIVILLIGHEDEN

Frivilligenheden

Bliv frivillig

Sydsjællands brand og rednings supplerende beredskab.

Hvad kan vi give dig?

Hos Midt- & Sydsjællands brand og redning lægger vi vægt på sammenhold og vi kan tilbyde dig en unik fritidsbeskæftigelse med fantastisk sammenhold og kammeratskab. Du får kurser i førstehjælp og brandslukning, samt anden relevant uddannelse.

Hvad laver en frivillig?

  • Brand & redning – Du støtter og assistere det daglige beredskab ved større, langvarige eller komplicerede ulykker og opgaver.
  • Klima & miljø – Du står klar når der er oversvømmelser eller når der er store forureninger af vores natur.
  • Samarit & Førstehjælp – Når der er store arrangementer med mange mennesker, er du klar til at hjælpe hvis folk kommer til skade eller bliver syge.
  • Indkvartering & Forplejning – Når mange mennesker skal have mad eller kortvarigt husly, står du klar med mad og et varmt tæppe.
  • Kommunikation & Logistik – Du hjælper med at få det til at hænge sammen, når det hele bryder sammen.

I vores område har vi frivillige på tre stationer: Næstved, Faxe og Ringsted. De fungerer som en samlet enhed, men øver og træner på hver deres station.
Undervisningen foregår:

Næstved – hver tirsdag 18:30-21:30
Faxe – hver anden onsdag 18:30-21:30
Ringsted – ingen aktivitet på nuværende tidspunkt, fremmøde i Næstved eller Faxe

For at blive frivillige er der nogle kriterier du skal opfylde:

  • Du skal have normal fysik
  • Du skal være psykisk robust
  • Du skal have en ren straffe- og børneattest.
  • Have lyst til at hjælpe, når der er brug for dig.
  • Have lyst til at bruge en del af din fritid på opgaven
  • Du skal være fyldt 18 år

Du er altid velkommen til at kontakte os for mere information på kbarn@msbr.dk eller msbr@msbr.dk 

Udfyld formularen