STEARINLYS
Levende lys skaber hygge og stemning, men de er også en af de hyppigste årsager til brande i hjemmet. Ved at følge nogle enkle råd kan du sikre, at hyggen ikke ender galt.
Generelle råd om levende lys
• Glem aldrig et tændt stearinlys – hav altid levende lys under opsyn.
• Stil lysene, så børn og husdyr ikke kan vælte dem.
• Placer lys i god afstand fra (flagrende) gardiner og andet brændbart materiale.
• Hav aldrig levende lys på børneværelser.
• Sluk lysene, når du forlader rummet eller går i seng.
• Fyrfadslys kan flyde ud og antænde omgivelserne – brug derfor en stabil, brandsikker holder.
• Pust ikke lys ud med munden – kvæl flammen med en lyseslukker eller fx en gryde lagt over lysene.
Brandsikkerhed i juletiden
Julen er magisk, men levende lys i adventskranse og juledekorationer kræver ekstra opmærksomhed:
• Hold altid øje med lysene – og sluk dem, når du forlader rummet.
• Overvej at udskifte levende lys i juledekorationer og adventskranse med LED-lys – det er både sikrere og mere miljøvenligt.
• Sørg for, at lysene står stabilt og brænder frit uden kontakt til brændbart pynt som grene, bånd eller tørre blade.
• Hav altid slukningsmidler i nærheden, fx en vandkande, en uåbnet flaske danskvand eller en lille brandslukker.
• Med omtanke og de rette forholdsregler kan du trygt nyde hyggen fra levende lys uden at sætte sikkerheden over styr.